Her er danskernes oversete milliardgevinst. En god kilde »til løbende indkomst«

For de mange tusinde danskere, der går på jagt efter den store gevinst blandt de danske eliteaktier, har det indtil nu ikke været et særlig godt år. I denne uge er det danske C25-indeks faldet marginalt yderligere til kurs 1.595, og slutter dermed ugen nede med godt en procent. Dermed er de danske eliteaktier indtil videre som helhed faldet 6,2 procent i år. Men for mange aktionærer er der en trøst. For hvis man tager virksomhedernes udbytter med i regnskabet, ser det noget bedre ud. Og de indtil videre nogenlunde gode aktieår i Europa og USA ser endnu bedre ud. Det viser beregninger, som Berlingske har foretaget. I beregningerne har vi set på, hvordan afkastene ser ud, hvis vi tager højde for, at mange selskaber også betaler udbytter. Ser vi eksempelvis på det danske C25-indeks, er det siden begyndelsen af 2020 steget med 27 procent. Det er uden udbytter. Hvis der også tages højde for udbetaling af udbytter til aktionærerne, har afkastet været på 38 procent. Det er dermed omkring 11 procentpoint mere, end aktieindekset i sig selv er steget. Afkastet af investeringen er altså en tredjedel større, end kursudviklingen alene tilsiger. Privatøkonom og formuerådgiver i Nykredit Jeanette Kølbek understreger, at de fleste danskere ikke glemmer udbytterne, når de bliver udbetalt. Det er nogle rare ekstra penge at få i hånden. »Det, som mange glemmer, når det kommer til udbytter, er at medregne de udbytter, som de har fået udbetalt i årenes løb, når afkastet skal opgøres. Og det er ikke uvæsentligt, fordi vi kan se, at udbytterne tegner sig for en del af det samlede afkast,« siger Jeanette Kølbek. Der er en pris Hun er en af to formue- og aktieeksperter, som Berlingske har talt med om betydningen af aktieudbytter og om, hvordan man skal håndtere dem som privat investor. Herunder hvordan skatten rammer, når man får udbetalt udbytter. Den anden ekspert er Lone Kjærgaard, der er administrerende direktør hos formueforvalteren Investering & Tryghed. Helt konkret foregår udbetaling af udbytter ved, at et selskab eksempelvis udbetaler seks kroner i udbytte pr. aktie. Hvis man har 10.000 aktier, får man dermed 60.000 kroner i udbytte. Det er før skat. Udbytter er dermed en måde, hvorpå selskaberne belønner aktionærerne ved at udbetale en del af overskuddet. Men de to eksperter understreger, at »there is no free lunch«. Når udbytter udbetales, reduceres selskabets egenkapital med et beløb, der svarer til den samlede udbyttebetaling, og på den måde reduceres selskabets værdi også. For den enkelte aktie betyder det, at hvis virksomheden udbetaler fem kroner pr. aktie i udbytte, vil aktiekursen som udgangspunkt falde fem kroner. Jeanette Kølbek fremhæver, at der ikke er nogen regel for, hvor stor en del af årets overskud, der skal udbetales som udbytter. »Udbetaling af udbytter varierer fra år til år og hænger typiske sammen med, hvor godt et resultat selskabet har leveret. Ser vi på de meget store udbytter fra A.P. Møller - Mærsk i 2022 og 2023, kommer de i kølvandet på rekordoverskud,« siger Jeanette Kølbek. Mens Lone Kjærgaard påpeger, at det ser ud til, at de samlede udbetalte udbytter er stigende. »Det kan måske se underligt ud, men siger noget om, at indtjeningen i virksomhederne har været bedre, end hvad aktiekursudviklingen umiddelbart kunne tilsige,« siger Lone Kjærgaard. Kan være vigtige Ser vi konkret på de 25 aktier i det danske eliteindeks, er det otte af selskaberne, der indtil nu i år ikke har udbetalt udbytte, mens de øvrige selskaber har. I alt er der udbetalt udbytter på næsten 155 milliarder kroner, hvoraf Mærsk står for næsten halvdelen. Den samlede markedsværdi af alle aktierne i selskaberne i eliteindekset er på 5.330 milliarder. Der er således stor forskel på, om selskaberne betaler udbytter eller ej og i hvilket omfang. Udbytter afhænger af, hvordan det er gået med selskabets resultater i løbet af året, men derudover er der også nogle selskaber, som ikke betaler udbytter, fordi de hellere vil beholde pengene i selskabet for eksempelvis at kunne investere. Det gælder selskaber som Genmab og Bavarian Nordic. Når danskerne går på jagt efter de gode investeringer, er der både fordele og ulemper ved at gå efter aktier, som betaler udbytter, fremhæver Jeanette Kølbek. »Udbytteaktier kan fungere som en kilde til løbende indkomst og bidrage til at dække et udgiftsbehov eller supplere andre indtægtskilder såsom pensioner og SU,« siger Jeanette Kølbek. Tidligere betragtede man eksempelvis banker og bilproducenter som værende udbytteaktier, hvor aktiekursen ikke nødvendigvis stod til at give en stor gevinst, men hvor de løbende udbyttebetalinger har været vigtige for ikke mindst pensionister. Lone Kjærgaard erkender, at det for nogle investorer kan være bedst at gå efter aktier med udbytter, men anbefaler omvendt investorerne ikke at lægge for meget vægt på udbytterne. »Man bør fokusere på det forventede samlede afkast i aktien vurderet op mod risikoen,« siger Lone Kjærgaard og understreger, at forventede samlede afkast er summen af kursgevinsten og det samlede udbytte i den periode, hvor man har haft aktien. Sådan rammer skatten De to eksperter påpeger, at når man får udbytterne, skal man forholde sig til tre afgørende ting. Det første er skatten, som i princippet er forholdsvis simpel. Investeringer i danske aktier bliver beskattet som aktieindkomst. Det vil sige, at man betaler 42 procent i skat af udbytter højere end 58.900 kroner. For udbytter under den grænse er skatten på 27 procent. Men mange investorer er ikke opmærksomme på, at der tilbageholdes en aconto skat på udbyttet. Det betyder, at når et selskab udbetaler udbytte, tvinger det aktionærerne til at betale en aconto skat på udbyttet på 27 procent for danske aktier. Udbyttet er altså 27 procent lavere, når det indbetales på investors konto. Det er en af ulemperne ved at gå efter aktier, hvor der bliver betalt udbytte. »Hvis pengene derimod var blevet i selskabet og havde øget selskabets værdi og dermed aktiekursen, kunne aktionærerne selv have valgt tidspunktet for beskatning – nemlig det tidspunkt, hvor aktierne sælges, og der eventuelt realiseres en kursgevinst,« siger Jeanette Kølbek. Det næste er, at det ikke er ligegyldigt, hvornår man køber aktierne. Der er nogle datoer, man skal være opmærksom på. Udgør en lille andel Det tredje vigtige element, som alle skal tage stilling til, er, hvad de vil gøre med udbytterne. Skal man bare lade dem stå på bankbogen til andet forbrug? Skal de reinvesteres i samme aktier eller investeres i noget helt andet? Der er muligheder nok. »Et udgangspunkt er, at skal pengene ikke bruges de kommende tre år, og er du tilpas med det beløb, som du har på en opsparingskonto, kan det tale for at geninvestere dem,« siger Jeanette Kølbek. Hun påpeger, at hvis man vælger at geninvestere, kan man overveje, om det skal være i den samme aktie, eller om man skal sprede risikoen og investere udbyttet i andre aktier. »Det er individuelt og kommer an på, hvor risikovillig du er. Du skal også vurdere, om der findes et bedre alternativ til den aktie, som netop har udbetalt udbyttet,« siger Jeanette Kølbek. Lone Kjærgaard anbefaler, at hvis man får store udbytter, bør man overveje at geninvestere i samme aktie. »Har man en større andel af udbyttebetalende aktier, så skal man være opmærksom på, at aktier samlet set kan komme til at udgøre en for lille andel af ens portefølje i forhold til ens oprindelige ønske. Her er det et spørgsmål om at huske den løbende rebalancering,« siger Lone Kjærgaard. For forbrugeren kan en overraskende stor udbetaling, som den Mærsk har leveret, også være en anledning til at lave større investeringer. I nogle tilfælde kan en rejse, et nyt køkken eller et sommerhus være den bedste anvendelse af udbytte. https://www.berlingske.dk/oekonomi/her-er-danskernes-oversete-milliardgevinst-en-god-kilde-til-loebende